Ofte stillede spørgsmål

Her kommer svarene på typiske spørgsmål til fysiske auktioner:

Jeg kan se på hjemmesiden, at jeg har vundet en auktion, men hvorfor har jeg ikke hørt fra Jer efter auktionen?

Når du er logget på og kigger på auktionskataloget kan du se en hammer, som viser at du har højeste forhåndsbud. Forhåndsbuddene på nettet slutter typisk dagen før auktionen. Der kommer også forhåndsbud fra fax og pr. telefon og fra folk, som ikke har mulighed for at være til stede selv, når varen auktioneres.

De priser og symboler, du kan se på auktionskataloget efter at en auktion er slut, er ikke de endelige priser og du er ikke nødvendigvis den endelige vinder, selvom du har højeste bud på nettet. Hvis du ikke har hørt fra os er dit bud derfor blevet overbudt af en anden byder på selve auktionsdagen.

Vi sender besked til vindende byder pr. email samme dag som auktionen slutter. Hvis du ikke har hørt fra os på det tidspunkt er det sandsynligvis fordi du ikke har vundet. Det kan ske at beskeden pr. email ikke når frem til modtageren, men det skyldes normalt tekniske problemer hos modtageren. Hvis det sker forsøger vi altid at ringe til dig kort tid efter auktionen.

Kan jeg få Jer til at sende varen til mig?

Nej, du skal selv sørge for bestilling af fragt. Ring evt. til Danske Fragtmænd, tlf. 97 52 49 88. Se mere under 'Fragt'.

Jeg har selv noget, jeg gerne vil sælge. Kan jeg indlevere varen til Jer?

Som udgangspunkt er svaret ja. Hvis varen ellers passer ind i det sortiment, vi ønsker og varen har en vis værdi. Der er stort pres for at få lov til at sælge, og vi søger konstant at hæve niveauet. Vi sælger normalt ikke privat indbo, kunst, frimærker og deslige. Vi vil gerne have flere varer, som henvender sig til virksomheder - først og fremmest maskiner. Vi er primært interesseret i maskiner fra fremstillingsindustri, løfte- og transportmateriel, bygge- og anlæg samt landbrug. Vi sælger dog også mange kontormaskiner og inventar samt partivarer af forskellig slags.

Salær for salg af indleverede varer: 15 %

Udskrift: hvordan udskriver jeg lettest den del af kataloget, som interesserer mig?

Du skal være logget på. Når du ser på auktionskataloget vælger du "Udskriv auktionskataloget". På næste side starter du øverst med at vælge hvilken udskrift, du vil have: "Alle; Observationslisten; Varer, du har budt på; Overbudte varer; Varer du har højeste bud på" og trykker på knappen "VIS". Dernæst vælger du enten "Udskriv" eller "Hent som PDF-dokument".

Udskriv

Bruger Log In

Gem log-in

 

 

Forsiden Kontakt Os Sælge på DAM-Auktioner Referencer Fragt

 

 

Oftest stillede spørgsmål Hjælp

 
Copyright 2010 - DAM A/S
All Rights Reserved

Adresse og bankoplysninger | Auktionsbetingelser, fysiske auktioner/NET-auktioner | Brugeraftale | Fortrolighedspolitik | Priser og salærer for sælgere